UTROLIG VIDEO: Ugleunger dræbt for åben skærm (Owl chicks killed by fox)

(Uffe Rasmussen 9 May 2017)

De to ugleunger fra DOF’s UgleTV er forsvundet i nattens mulm og mørke, dræbt for åben skærm. Se, hvad der skete i den unikke video og læs mere om kampen mellem to af Danmarks top-rovdyr. Dramaet har ingen skurk, men er en del af naturen, mener DOF.

DOF’s webkameraer fra fuglenes verden leverer endnu engang enestående og utrolige billeder af et vildt drama i den danske natur.

De to stor hornugle-unger, som kom til verden sidst i april i en rede i Sønderjylland, er blevet dræbt for åben skærm om natten. Se, hvad der sket i videoen og læs mere om dramaet nedenunder:

DOF’s ugleekspert, Klaus Dichmann, er trist over de to ugleungers skæbne, men synes også, det er spændende for første gang at kunne se sådan et drama fra uglernes hemmelige liv i nattemørket.

– Det er hårdt og brutalt at se en ræv bide ugleungerne ihjel for åben skærm. Samtidig er det fantastisk spændende, at DOF’s UgleTV kan vise optagelserne af, hvad der foregår af drama i naturen. På den måde bliver vi alle klogere på naturen, og det er jo meningen med DOF’s ugletv og andre webkameraer, siger Klaus Dichmann, der er formand for Uglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening, DOF.

Ræven er ikke en skurk

Biolog og naturpolitisk medarbejder i DOF’s Naturafdeling, Knud Flensted, medgiver, at det kan være hårdt at se på, at ræven tager ungerne, men han understreger, at ræven blot gør det, den skal, for at opfostre sine egne unger.

– Der er ingen grund til at udnævne ræven som skurk på grund af det her. Det er naturens gang, og ugle-ungerne er formentlig endt som føde til rævens hvalpe. Ræven tager det bytte, den skal bruge, for at opfostre de hvalpe, den har her i maj måned, og det er helt, som det skal være i naturens fødekæde, siger han.

Read more

 

Advertisements