Tag Archives: owls

UTROLIG VIDEO: Ugleunger dræbt for åben skærm (Owl chicks killed by fox)

(Uffe Rasmussen 9 May 2017)

De to ugleunger fra DOF’s UgleTV er forsvundet i nattens mulm og mørke, dræbt for åben skærm. Se, hvad der skete i den unikke video og læs mere om kampen mellem to af Danmarks top-rovdyr. Dramaet har ingen skurk, men er en del af naturen, mener DOF.

DOF’s webkameraer fra fuglenes verden leverer endnu engang enestående og utrolige billeder af et vildt drama i den danske natur.

De to stor hornugle-unger, som kom til verden sidst i april i en rede i Sønderjylland, er blevet dræbt for åben skærm om natten. Se, hvad der sket i videoen og læs mere om dramaet nedenunder:

DOF’s ugleekspert, Klaus Dichmann, er trist over de to ugleungers skæbne, men synes også, det er spændende for første gang at kunne se sådan et drama fra uglernes hemmelige liv i nattemørket.

– Det er hårdt og brutalt at se en ræv bide ugleungerne ihjel for åben skærm. Samtidig er det fantastisk spændende, at DOF’s UgleTV kan vise optagelserne af, hvad der foregår af drama i naturen. På den måde bliver vi alle klogere på naturen, og det er jo meningen med DOF’s ugletv og andre webkameraer, siger Klaus Dichmann, der er formand for Uglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening, DOF.

Ræven er ikke en skurk

Biolog og naturpolitisk medarbejder i DOF’s Naturafdeling, Knud Flensted, medgiver, at det kan være hårdt at se på, at ræven tager ungerne, men han understreger, at ræven blot gør det, den skal, for at opfostre sine egne unger.

– Der er ingen grund til at udnævne ræven som skurk på grund af det her. Det er naturens gang, og ugle-ungerne er formentlig endt som føde til rævens hvalpe. Ræven tager det bytte, den skal bruge, for at opfostre de hvalpe, den har her i maj måned, og det er helt, som det skal være i naturens fødekæde, siger han.

Read more

 

Kirkeuglen har stadig en chance i Danmark

kirkeugle KD 1(DOF 19 April 2017; Photo Klaus Dichmann)

Med flere redekasser og flere fritidslandbrug er der stadig håb for den truede kirkeugle i Danmark. Det vurderer tyske uglespecialister fra Landesverband Eulen-Schutz in Schleswig-Holstein, skriver bladet Fugle & Natur.

Der er næppe flere end 20 par kirkeugler tilbage i Danmark, og den lille charmerende ugle er flere gange erklæret dødsdømt som dansk ynglefugl. Men Dansk Ornitologisk Forening, DOF, har ikke opgivet:

– Hvis kirkeuglen vil forsvinde, så skal vi i hvert fald gøre det så besværligt for den, som vi overhovedet kan, som Klaus Dichmann, formand for DOF’s uglegruppe, udtrykker det med et glimt i øjet.

Han har fået lidt af optimismen tilbage efter et besøg fra tyske ugleeksperter sidste år. Tre ornitologer fra den tyske uglegruppe i Schleswig-Holstein besøgte de områder i Himmerland, hvor der stadig yngler måske 10-15 par kirkeugler.

Tyskerne kommer selv fra et område kun et halvt hundrede kilometer syd for grænsen, hvor der er en stabil bestand af kirkeugler på omkring 60 par. De konkluderer i deres rapport om besøget, at kirkeuglen stadig har en chance i Danmark, hvis der nu sker en målrettet opsætning af redekasser på de landejendomme, som egner sig til kirkeuglen.

– Der er ikke føde nok til kirkeuglerne i det effektivt drevne landbrug. Men også i Himmerland flytter flere mennesker fra byerne nu ud på landet i nedlagte landejendomme, hvor de starter fritidslandbrug med fritgående heste, får eller kødkvæg i indhegninger omkring gårdens bygninger. Det er præcis den form for landbrug, som giver et varieret fødegrundlag for kirkeuglerne, siger Klaus Dichmann.

Kirkeuglerne spiser store insekter, regnorme, mus, padder og småfugle, som de fanger på jorden. Undersøgelser viser, at de sidste danske kirkeugler især søger føde lige omkring de bygninger, hvor de yngler.

Styregruppen for ”Projekt Kirkeugle” i Himmerland er derfor i gang med at udpege velegnede ejendomme i nærheden af eksisterende uglepar. Hvis forholdene er uglevenlige og ejendommens ejere er indforstået, så sættes der kirkeuglekasser op, som forhåbentlig kan tiltrække unger fra uglepar i nærheden.

– Vi forventer at sætte mindst 20 kasser op i år på nøje udvalgte ejendomme, og der er flere på vej, siger Klaus Dichmann.

Snowy Owls Aren’t Starving: Two Canadian Farmers Help Bust a Pervasive Myth

Marten Stoffel with Snowy Owl by Daniel Dupont

(Wiebe; Photo Daniel Dupont; 11 Jan 2017)

Every year Snowy Owls descend out of the Arctic, sometimes in smatterings, sometimes in mas­sive irruptions, to spend winter in south­ern Canada and the Lower 48 states. They pop up in odd places—hunkering down on haystacks in farm fields, just off the runways at airports, atop light poles in grocery store parking lots—to the de­light of birders and Harry Potter fans.

Yet some people feel sorry for the snowies, believing them to be hungry vagrants. Last January, when Snowy Owls were being sighted in Michi­gan’s Upper Peninsula (as they are every winter), a local TV station re­ported that the owls’ southern travels were “linked to food supply” and that “Snowy Owls often arrive in Michigan weakened and starving.”

It’s a popular myth that Snowy Owls are driven by starvation to fly south, and according to University of Sas­katchewan scientist Karen Wiebe, it’s generally not true. In August Wiebe and her graduate student Alexander Chang published research that showed Snowy Owls wintering in southern Canada ap­peared to be doing just fine. They found that the average body mass of a wild adult Snowy Owl was 73 percent above the emaciation threshold. Indeed, many of the owls actually put on weight over the winter by increasing their subcu­taneous fat stores (fat that accumulates under the skin on birds’ chests and beneath their wings and is used for both insula­tion and energy).

Wiebe’s findings came from detailed data on the body condition of more than 500 wild Snowy Owls trapped and banded on the prairie near Saskatoon over more than a decade. But the data set wasn’t gathered by Wiebe. She bor­rowed it from Marten Stoffel and Dan Zazelenchuk, a pair of Saskatchewan owl-banders.

Read more

Möte med lappugglan

(Text och bild Robin Eriksson för Natursidan, 2017-01-01)

Lappugglan häckar vanligtvis i de norra delarna av Sverige. Men under vissa år när det finns gott om sork kan de häcka längre söderut i landet. De är svåra att få syn på eftersom de ofta har sina bon i täta granskogar. Men jag och en vän fick ett tips av en fågelskådare att det var en familj som hade ett bo i närheten av där vi bor i Närke. Många brukar säga att lappugglan är en tacksam fågel att fotografera. Den är i de flesta fall helt orädd för människor. Men tänk på att man inte ska gå för nära och respektera denna vackra fågel, även om den inte är rädd. Chansen är stor att häckningen påverkas negativt vid för mycket mänsklig kontakt. I denna artikel står vi alltid på behörigt avstånd med långa teleobjektiv. Mitt första möte med familjen blev en vacker kväll i maj. Den vuxna ugglan kom med en sork till de tre ungarna som fanns i boet. En av ungarna var mindre i storlek, vilket är mycket vanligt. Nästa dag blev vi otroligt förvånade, boet var tomt. Ungarna hade redan lämnat boet och det kändes som något var fel. De brukar nämligen tillbringa längre tid i boet. Men efter en stund hörde vi en av ungarna som satt synligt vid en stubbe. Efter ytterligare en stund hördes en unge till en bit bort i skogen. När det började skymma hade vi tyvärr bara hört två ungar. Den mindre av dem tre hade nog inte klarat sig, men hoppet fanns ännu kvar.

Läs mer

British Barn Owls still struggling to adapt to modern life

(Alex Dale, 22 February 2017)

One of the most widespread birds of prey in the world, the Common Barn Owl Tyto alba has proven so successful at adapting to life alongside humans that even its very name reflects the symbiotic relationship that has been shared by farmers and this charismatic bird over the course of thousands of years.

Common Barn Owls prefer to roost and nest in sheltered areas that protect them from the elements, and when settlers first began building on Britain’s countryside, crafty barn owls quickly swooped on the opportunity, swapping rock crevices and holes in trees for comfy crevices in the attics of barns and churches. In return, Barn Owls would repay their unwitting landlords by preying on the mice and voles that ventured onto their land.

However by the mid-20th Century, changes to the dynamic of this human-bird relationship rapidly sent British Barn Owl numbers into a tailspin. According to the Barn Owl Trust – a UK-based charity who works to protect the species – Barn Owls in the country declined by as much as 70% between 1932 and 1985. The Barn Owl declined by 70% during the 20th Century, as intensive farming practices took their toll on the much-loved countryside bird

Continue reading